Thy-Mors Energi – Ombygning af administrationsbygning

I samarbejde med arkitekt Mogens Frederiksen fra arkitektfirmaet Rødbro & Frederiksen fik Thy-Mors Energis store administrationsbygning en overhaling af MTS. Dette løftede husets udtryk og forbedrede arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.

Når MTS påbegynder arbejdet i erhvervsbyggeri, går der en omhyggelig planlægningsfase forud. Her tilrettelægger MTS arbejdet bedst muligt efter virksomhedens dagligdag. Så kan arbejdet udføres med mindst mulig gene af produktionen. I tilfældet med Thy-Mors Energis administrationsbygning, var der også et stramt tidskrav, der betød at den store ombygning blot tog otte uger. Ombygningen foregik i tre hovedområder: Nye mødelokaler, et nyt stort receptionsområde og ombygning af kantine og køkken.

Kvalitet, æstetik og arbejdsmiljø

Når tømrermester Kurt Justesen skal fremhæve én ting ved ombygningen af administrationsbygningen, er det det tætte samarbejde med arkitekt Mogens Frederiksen. Under ombygningen har der været stor fokus på lækre materialer og detaljer, der fremhæver det færdige resultat. Blandt andet er vægge flere steder blevet beklædt med olierede egelister, der fremhæver elementernes former og skaber et organisk udtryk. Samtidigt er der indvendigt blevet opsat store glaspartier, der giver et meget lyst interiør. Meget vigtigt er også, at MTS og arkitekten har løst et af de største problemer i moderne kontormiljøer – støj.

– Vi har gennembrudt både gulve og lofter med væggene, så lyde ikke kan komme under og over dem. Det har sammen med en række andre løsninger medvirket til en utrolig god lyd i lokalerne, fortæller Kurt.

Kurt Justesen fortæller, at de store glaspartier er udført i lyddæmpende glas, og der er akustikbælter mange steder.

kurt

Kurt Justesen
Tømrermester.

quote-1

Det har medvirket
til en utrolig god
lyd i lokalerne

Løsning på stort problem

Moderne kontorbyggeriers største udfordring for medarbejderne er ofte støjproblemer. Det bidrager til dårligt arbejdsmiljø og i sidste ende kan det udsætte medarbejderne for stress. Derfor er Preben Bro, logistikchef for Thy-Mors Energi, meget lettet over at kunne fortælle, at de mange støjreducerende tiltag i ombygningen har båret frugt.

– Lyddæmpningen fungerer supergodt, og specielt i vores bestyrelseslokale er det noget vi lægger mærke til, siger Preben Bro.

Preben Bro fortsætter med at fortælle, at de også er meget tilfredse med de nye glaspartier, der i den grad har bidraget med, at der også inde i bygningen er blev lyst og imødekommende.

Unikke løsninger til din virksomhed
MTS har kompetencerne og samarbejdspartnerne der gør, at vi kan lave præcis den løsning du tænker på. Vi kender alle udfordringer ved moderne kontorbyggeri og har den erfaring der skal til, for at I får en løsning der virker.

MTS står altid klar til en uforpligtende snak med dig om dit projekt. Uanset om det er stort eller lille.

Ring til os på 97 72 35 66
hver dag fra 7 til 16.

 

 

Kontakt os