Et sommerhus i Stenbjerg

Vestkysten i Thy er præget af traditionelt byggeri. Hvide huse med sorte tage bliver altid forbundet med et typisk Stenbjerg-hus. Derfor var det vigtigt, at dette fuldmurede sommerhus faldt naturligt ind da MTS skulle opføre det.

”Skal vi bygge feriehus, kan vi ligeså godt gøre det, så vi kan bruge det i alle ferier – uanset om det er sommer eller vinter”. Det var tanken bag opførelsen af familien Voigts feriehus, da familien elsker det smukke Stenbjerg og den skønne barske natur i Nationalpark Thy. Derfor valgte de at få MTS til at bygge et fuldmuret hus, der faldt godt i spænd med de eksisterende fiskerhuse i Stenbjerg.

Energieffektivt og langtidsholdbart

Huset i Stenbjerg er bygget efter nogle af de højeste energistandarder og har et topmoderne jordvarmeanlæg, der sikrer ukompliceret varme hele året rundt. Selve byggeriet er opført efter 2015-krav, hvilket har defineret krav til blandt andet isoleringstykkelse. Udvendige døre og vinduer lever dog op til de endnu skrappere 2020-krav, hvilket sikrer optimal komfort, når familien slapper af og nyder udsigten over klitterne.

– Feriehuset er med sit materialevalg fremtidssikret og næsten vedligeholdelsesfrit – her er virkeligt tænkt på helårskomfort, forklarer Max Mikkelsen, medejer af MTS.

Husets smukke kviste står skarpt ud fra de mørke betontagsten. Kvistene er beklædt med sort aluminium frem for den traditionelle zinkbeklædning. Max forklarer, at når man bygger så tæt på Vesterhavet er det vigtigt, at man i materialevalget tager højde for den salte luft, der lynhurtigt ville erodere overfladen på zinkbeklædningen.

max

Max Bransholm Mikkelsen
Medejer.

quote-1

Her er der virkelig
tænkt på helårskomfort

Forkælelse i gulvhøjde

På gulvet ligger der en hilsen fra Schwarzwald i Tyskland i form af et smukt Dinensen-gulv i Douglastræ. Træerne, der vokser op til 60 meter i højden og er en meter i diameter, har har leveret det imponerende plankegulv i feriehuset. Plankerne er 10 meter lange, 30 cm brede og hele 3 cm tykke. Gulvet er lagt, så Douglas-plankerne er så ubrudte som overhovedet muligt. Skruer er forsænkede og dækket med propper af samme træ, som gulvet. Efter gulvet er slebet og olieret er propperne næsten usynlige. Selvom Douglas-gulvet nu er smukt, så er det et gulv der kun bliver smukkere med tiden.

Bjarne Voigt er meget tilfreds med sit nye feriehus, der opfylder alle de krav han havde til byggeriet, samtidigt med at selve oplevelsen af byggeprocessen også var god.

– Det bedste ved arbejdet var næsten den klare og tydelige kommunikation, der var med MTS. Max svarede hurtigt og klart på alle de spørgsmål vi havde – uanset om vi stillede dem om aftenen eller i weekenden.

Bjarne glæder sig over den gode indekomfort og forudser, at de nu kommer til at tilbringe endnu mere tid i Stenbjerg.

MTS står altid klar til en uforpligtende snak med dig om dit projekt. Uanset om det er stort eller lille.

Ring til os på 97 72 35 66
hver dag fra 7 til 16.

 

 

Kontakt os